Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

I et delt USA er sorte kvinder med matematiske evner med til at sende den første mand på Månen. Men også på jorden er det med til at forandre fremtiden. Til læsere interesserede i amerikansk historie

Beskrivelse

Før Neil Armstrong gik på månen, var en gruppe kvindelige sorte matematikere med til at beregne de tal, der sendte raketter og astronauter ud i rummet. I denne bog af Margot Lee Shetterly får vi historien om Dorothy Vaughn, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Fælles for dem alle er at de er sorte kvindelige matematikere der får arbejde i en ingeniørverden præget af hvide mænd. I tiden efter 2. verdenskrig er USA stadig et delt land mellem sorte og hvide, men da der er mangel på arbejdskraft får kvinderne lov til at arbejde på NASA's rumprogram. Bogen skifter mellem at følge de fire kvinder og deres liv både på arbejde og derhjemme. Den er baseret på en virkelig historie og er også lavet som film. Der er et omfattende noteapparat og enkelte billeder. Nikolaj Kvistgaard Johansen har oversat

Vurdering

Shetterlys stil er meget beskrivende og er en mellemting mellem en historiebog og biografi. Bogen tager udgangspunkt i nogle enkelte kvinders fortællinger og får på den måde fortalt den store historie om race og kvindekamp i USA

Andre bøger om samme emne

Man kan også læse om sortes historie i Det sorte USA, og på mange måder minder bogen også om Stocketts Niceville