Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Med psykologisk indsigt portrætteres en familie som er på randen af et sammenbrud. For læsere som ønsker en kort, reflekterende og psykologisk roman

Beskrivelse

Dette er den svenske forfatter Linda Boström Knausgårds tredje roman. Romanen fortælles ud fra den 11 årige datter Ellens synspunkt. Hun bor sammen med sin storebror, mor og far indtil aren dør. Herefter holder hun op med at tale og har forestillinger om sin fars tilstedeværelse efter hans død. Hun ser ham og han taler til hende. Hun er bange for sin storebror som er et vredt, ungt menneske. Hendes mor er skuespiller, som alle elsker og beundrer, også Ellen selv. Langsomt går familien i opløsning og er på randen af en katastrofe. Familiens verden påvirkes og ændres langsomt og smertefuldt af død og sygdom

Vurdering

Uhyggelig og tankevækkende roman som kryber ind under huden på læseren og efterlader et varigt indtryk

Andre bøger om samme emne

Lignende litteratur kunne være romanen Ravnene af Tomas Bannerhed, hvor nogle af de samme temaer behandles. Her er hovedfokus ikke et mor-datter forhold men et far-søn forhold