Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Roman om sygeplejersken, Lib, der i 1850'erne skal overvåge en pige, der efter sigende ikke lever af mad, men af manna fra himlen. Lib ønsker at opklare mysteriet, men intet er som man tror. For voksne romanlæsere

Beskrivelse

I det fattige, katolske og overtroiske Irland lever 11-årige Anna, der ikke har spist i 4 måneder. Den engelske sygeplejerske, Lib, tilkaldes af en privat komité. Hun skal sammen med en anden søster på skift overvåge Anna i 14 dage, så de kan berette om, hvorvidt der er tale om et under eller snyd. I løbet af de 14 dage finder Lib ud af meget om Anna og hendes familie, og Lib bliver voldsomt splittet mellem sin videnskabelige tilgang og familiens stærke tro og overtro

Vurdering

I lighed med forfatterens medrivende debutroman Rum er et indespærret barn igen i fokus. Forfatteren formår at skabe et klaustrofobisk rum - både via pigens sult og de fysiske undersøgelser, men også via det omkringliggende samfunds fortielser, bønner og kompromisløse tro på alt fra Jesus til "småfolket", som er en art alfer. Bogen virker til en start noget ensformig. Det er som om, den mimer Annas ensformige dage, men efterhånden som skeletterne kommer ud af skabene, stiger spændingen eksplosivt

Andre bøger om samme emne

Forfatterens debutroman Rum er et must. For større viden om helgener med spiseforstyrrelser er Holy anorexia meget informativ. For viden om helgendyrkelse kan 423 helgener i troen og kunsten anbefales