Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Kort om bogen

Grundig og omfattende håndbog i lobbyisme på Christiansborg og i kommunerne beregnet på erhvervs- og organisationsfolk

Beskrivelse

Bogen omfatter fire hovedemner: "startpakken" (grundfortælling og netværk), opbygning af "drømmeholdet" til at gennemføre forandringer, alliancer og hvordan man får politikere til at lytte. Den kommer bl.a. ind på spillet i mediekulissen, spin, fremskaffelse af dokumentation, brug af sociale medier og afklaring af målgrupper. Eksemplerne er især hentet fra erhvervslivet og ngo'er som fx fagforeninger og Danmarks Naturfredningsforening

Vurdering

Bogen indeholder mange facetter af lobbyisme og kommer med talrige konkrete råd og anbefalinger. De mange eksempler fra organisations- og erhvervslivet gør pointerne klare i et let forståelig sprog. Den er helt aktuel - beskriver fx Trump. For andre end målgruppen giver eksemplerne et indblik i hvordan lobbyvirksomhed påvirker demokratiet på Christiansborg og i kommunerne og hvad der foregår under mediernes radar

Andre bøger om samme emne

Der findes en del lignende titler, fx den lidt ældre Lobbyisme i organisationer, 2012. Omend ikke så omfattende og aktuelle som denne. Især journalister har skrevet kritiske bøger om lobbyisme, fx Skjulte penge, 2016, og kritik af embedsmænd i Mørkelygten, 2016