Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Sød billedbog om alt det man kan opleve, når man ikke følger den slagne vej til børnehaven, men tager en omvej - eller to. En rigtig hverdags-familiehistorie for børn mellem 3 og 5 år

Beskrivelse

Maja og mor får besøg af morfar, som skal følge hende i børnehave. Men morfar kan ikke rigtigt huske vejen. Det kan Maja. Eller kan hun? Først skal de den ene vej, så den anden og så bare lige...og pludselig er det, som bare var en lille smuttur, blevet til en helt rejse, hvor de både kikker på dyrene i dyrehandlen, spytter ned i en å, begraver en død fugl og oplever alle mulige andre små ting, som man kun oplever, når man ikke har travlt og tager en omvej. Bogens illustrationer viser alt det, de to oplever, og på sidste opslag kan man med fingeren følge den lange rute, de tog gennem byen. Den norske forfatter har ikke tidligere været udgivet i Danmark, mens illustrator kendes fra Tonje Glimmerdal

Vurdering

En rigtig sød og hyggelig hverdagsfortælling af den slags vi aldrig kan få for mange af. Et oplæsningsvenligt sprog, let aflæselige illustrationer i en glad og livlig streg og en fin beskrivelse af et samvær mellem bedstefar og barnebarn, som bygger på små oplevelser, som alle børn kan have, hvis man giver sig tid

Andre bøger om samme emne

Der findes flere bøger om et kærligt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn. Stefan Boonen har lavet en hel serie, hvor den seneste hedder Med morfar på cykel. Omvejstemaet ses ikke i andre billedbøger