Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Historierne og påstandene fra Donald Trump er mange, denne bog tjekker om de holder vand. Til interesserede i amerikansk politik

Beskrivelse

En mand som Donald Trump, der siger og påstår mange ting, er svær at regne ud. I denne bog går forfatterne Marc Fisher og Michael Kranish bag om Trumps påstande og ser om de holder vand. Hvor Trump følger sin mavefornemmelse og intuition, går forfatterne fra Washington Post ind og faktatjekker de ting han siger, og kigger tilbage på de ting han har sagt gennem sit liv, frem til han blev præsident. Bogen er oversat af Anders Juel Michelsen

Vurdering

Med en mand som Trump, hvor sandheden måske ikke er det der spiller den største rolle, er det bedste modsvar det bogen giver; at man faktatjekker og holder værdier som kildekritik højt. Konceptet med at faktatjekke holder, men det giver en noget ujævn læseoplevelse, da der er en del henvisninger og teknikaliteter

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger om samme emne findes Donald Trump, Den store joker og Trump