Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

Elsker du også bare et godt snigende gys, hvor du ikke lige kan regne uhyggen ud? Så skal du læse denne fine fortælling, der er perfekt til dem, der lige har knækket læsekoden. Bogen er lix 6 og henvender sig både til drenge og piger

Beskrivelse

Fortællingen starter i et øde hus langt, langt ude i skoven. Det vil sige, helt øde er huset ikke, for der bor 2 myr. De kommer kun frem om natten, for de kan ikke lide lys. Til gengæld er de vilde med sukker og slik, men allermest elsker de kød, friskt kød. En dag pigen Lis var ude i skoven med sin mor og far fandt hun de 2 myr. Hun tog sig af dem og kom med mad til dem. Det er nu 2 år siden, og de 2 myr er blevet store og sultne. Bogen er sat med stor sats og korte kapitler. Der er ingen billeder til at bryde teksten

Vurdering

Bogen egner sig fint til de første læsere, der har knækket koden. Historien holder spændingen lige til sidste side, og læseren mærker uhyggen komme snigende. Da der ingen billeder er, kan den virke lidt teksttung for nye læsere, men interessen og spændingen i bogen vil holde dem fanget

Andre bøger om samme emne

Bogen kan minde om Den hvide hånd. Ellers er der også gode gyserfortællinger i serien "Super let ps. Gys"