Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Specialoperationer med ukonventionelle mídler er beskrevet fra oldtiden til i dag for dig, der er bidt af militærteknik

Beskrivelse

Oberst Lars Møller har skrevet flere bøger, bl.a. Operation bøllebank og Snigskytter. Han har i denne bog sat sig for at gennemgå specialoperationer i både historien og i nutiden. Han går tilbage til oldtiden, hvor fx Den trojanske hest og Gideons bibelske kamp mod midianiterne ses som specialoperationer. Han gennemgår kendte specialstyrker gennem tiderne som fx de japanske ninjaer. Efter 2. verdenskrig ser han på de største landes specialstyrker og det danske frømandskorps og jægerkorps. Derudover gennemgår han historiske specialoperationer op til jagten på Osama Bin Laden og andre nutidige aktioner. Undervejs opsøger han enkeltpersoner, der har været med til at udvikle læren om de specielle kampformer som fx Lawrence of Arabia. Der afsluttes med omfattende bibliografi og noteapparat

Vurdering

Det er en vældig grundig bog, der i sin bestræbelser på at få så meget som muligt med desværre har en tendens til at blive opremsende. Alligevel er den et dansk hovedværk på området

Andre bøger om samme emne

De fleste af de enkelte korps er beskrevet i selvstændige monografier som danske Jægerkorpset og Frømandskorpset