Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Hvorfor har jeg det sådan her og er det normalt? Hverdagsproblemer bliver sat under lup i "#Hverdagspsykologi". For interesserede i mental sundhed

Beskrivelse

Psykologerne Rebekka Egeland og Carina Poulsen, giver hér en guide til, at få det bedre med sig selv og sine omgivelser. Gennem bogens 8 kapitler er pointen, at det er mere end almindeligt, at have det surt fra tid til anden - sådan er det at være menneske. Et robust menneske kan rumme sin egen sårbarhed. Det handler om at kunne arbejde sig ud af modgangen, mod et bedre og mere produktivt sted. Bogen er med forord af psykolog og direktør for Center for Famileudvikling Mattias Stølen Due

Vurdering

"Hverdagspsy" som bogen oprindelig hed på norsk, blev en øjeblikkelig bestseller. Det kunne den også godt tænkes at blive i Danmark; "#Hverdagspsykologi" formår, på en folkelig og letlæselig måde, at give et hurtigt indblik i de mest almindelige psykologiske temaer og problemstillinger vi oplever i hverdagen. Aktuel og tiltalende, fordi den guider til at være herre over eget liv - og sundhed. Velskrevet, velfunderet og letlæselig

Andre bøger om samme emne

Der anbefales Ståsteder eller den meget medieomtalte Robuste børn, omkring det buzzede begreb "robusthed"