Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Hobbybog med perlemønstre fra mytologiens og eventyrenes verden. Der er mønstre på fx konge, dronning, ridder, drage, alfer, Pegasus, engel og djævel. Alt laves i hama mini- eller midi-perler. Til øvede brugere af perlemønstre fra 6 år med oplæsning af voksne

Beskrivelse

Bogen har mønstre til 30 forskellige væsner. Hvert væsen har en lille baggrundshistorie, der fortæller hvad det er, og hvor i litteraturen eller mytologien den stammer fra. Der er et farvebillede af den færdige figur, oversigt over materialeforbrug samt en skabelon at arbejde ud fra. Ved enkelte væsner er der også alternative versioner af mønstret. På billederne er det færdige perlevæsen photoshoppet ind i relevante omgivelser. Fx er englen i skyerne, trolden og træfolk i skoven og djævlen i ild. Til sidst omtale af en app med perlemønstre og bøger. Forfatteren har også lavet Nordiske dyrevenner samt malebogen "Doodledyr"

Vurdering

Her er mulighed for at blande kreativ leg med interessen for fantasy og mytologiske figurer. Perleplader er en evigt populær leg, og heri er niveauet hævet, så også de ældre børn bliver både fristet og udfordret. Billederne er flotte og farvestrålende, og giver lyst til lave figurerne og lege med dem

Andre bøger om samme emne

Der er mange gode og kreative bøger at søge inspiration i, fx Jan Kjærs Nomerne i perler og Perledyr. Perleplader har mønstre på få eventyrlige væsner blandt mange forskellige temaer