Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Aza Holmes forsøger at være en normal teenager med venner og kæreste. Men livet for en pige på 16 med en alvorlig OCD-diagnose byder simpelthen bare på udfordringer, man slet ikke forestiller sig. En stærk og tankevækkende roman for alle fra 14 år

Beskrivelse

Det starter egentlig som et tidsfordriv og en dusørjagt; Aza og bedsteveninden Daisy opsøger en velhaverfamilie for at lede efter spor fra dens forsvundne overhoved. Men snart får historien en anden dimension, da Aza i familiens ældste søn Davis møder forelskelsen for første gang. Et muligt kæresteforhold kompliceres imidlertid af hendes psykiske sygdom. Aza kæmper med tvangstanker og en alvorlig OCD og angstdiagnose, som hun forsøger at stå imod med stor selvindsigt, men alligevel gang på gang bukker under for. Og med angsten kommer tvivlen, da hun giver sig til at læse venindens blog - og ser sig selv

Vurdering

En smuk, klog og bevægende roman, der er målrettet young adult, men bestemt også kan læses af voksne. Måske især mødre. Med melankolsk humor beskrives det skrøbelige teenageliv, som her oven i købet udfordres af psykisk sygdom, OCD og angst, som beskrives fortvivlende godt. Forfatteren kæmper selv med OCD, og det mærkes i de nænsomme detaljer. Roman er fuldt på højde med En flænge i himlen

Andre bøger om samme emne

John Green er stor inden for YA genren, men også andre har skrevet om unge med udfordringer fx i Den mystiske sag om hunden i natten og 30 kilometer i sekundet