Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Spændende og hårdkogt thriller om Clyde Barr, der som barn vokser op i et hjem med vold og misbrug og som vender tilbage til sine rødder for at finde sin søster som er i livsfare. For læsere som holder af thrillere

Beskrivelse

Forfatteren Erik Storeys debut på dansk. Forfatteren har en bl.a. en baggrund som tidligere rancharbejder og bor til daglig i Colorado. Dette er første bog i serien om Clyde Barr, der flygtede fra Colorado seksten år tidligere, mærket af en barndom med vold, misbrug og død. Pludselig en dag, siddende ved et lejrbål, modtager han et opkald fra sin søster Jen, som desperat trygler ham om at komme og redde hende. Nogen er efter hende og vil slå hende ihjel. Men inden hun når at fortælle hvor hun er, dør telefonforbindelsen. Clyde sætter alt ind for at redde hende og sammen med den smukke bartender Allie, som han møder på sin vej, går den vilde jagt efter Jen før det er for sent

Vurdering

Barsk og hårrejsende, spændende thriller som kan anbefales. Underholdningen er i top og det er en pageturner, helt umulig at lægge fra sig

Andre bøger om samme emne

Hvis man vil læse andre thrillers i samme stil, så kan bøger af forfatter Lee Child anbefales. Han har skrevet thriller-serien med hovedpersonen Jack Reacher, hvor første bog i serien hedder Falske værdier