Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Skuespilleren Per Pallesen ser tilbage på et liv hvor han har villet meget, nogle gange for meget, men også opnået meget. Til interesserede i danske skuespillere

Beskrivelse

Per Pallesens måske mest kendte tv-rolle er som tjener Boldt i Matador. Men han medvirket i en lang række opsætninger, og favnet bredt inden for både, tv, film, revy og teater. I denne biografi kommer han også ind på at han måske nogle gange har gabt over for meget. Pallesens fortæller i bogen om både op- og nedture, både privat og på scenen. Pallesen har fortalt sin historie til Anne-Sofie Storm Wesche. Bogen er illustreret

Vurdering

Pallesen fremstår i bogen som en lun, ambitiøs og sjov mand der giver sig 100 procent i de projekter han involvere sig i. Men det har konsekvenser når fysikken og hovedet ikke kan følge med. Derfor fortæller Pallesen også om de gange hvor han er gået omkuld af træthed og om hans depression. Bogen er letlæst, og humoren skinner igennem i anekdoterne fra livet

Andre bøger om samme emne

Bogen kan anbefales til dem der før har læst bøger som: Flemming Jensens I ly af latter, Søren Louis Pilmark og Eddie Skollers Det er næsten som at ha' været der selv