Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Nyt bind i serien "De uovervindelige". Denne gang vil de to venner Nell og Freddie sove i telt, og det kan godt blive lidt uhyggeligt. Velegnet til højtlæsning fra 6 år, og selvlæsning fra 8 år

Beskrivelse

Nells storebror Lucas skal sove udenfor i telt sammen med sine venner. Ved brug af Nells særlige plageteknik får hun og Freddie også lov, men de skal være hjemme igen om aftenen. De sniger sig senere ud for at udspionere Lucas og hans venner, men der er mange lyde og meget uhyggeligt udenfor om natten, især når et særligt uhyre fra brombærskoven er på spil i området. Illustrationerne er holdt i grå, sorte og orange nuancer. Det er tredje bind i serien om de to venner. Den første er De uovervindelige - grisekrisen

Vurdering

Underholdningen er i top og dette bind lever helt op til niveauet fra de øvrige i serien. Historien er sjov og der er fart over handlingen. Stor skrift, korte kapitler og de sjove illustrationer gør bogen let at læse, og den kan læses af både drenge og piger

Andre bøger om samme emne

 Skygger i skoven handler også om en telttur hvor uhyggen breder sig. I bøgerne om Anton og Molly Tro, håb og gorgonzola er der også fart over handlingen og en masse god humor