Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Én af verdens bedste fodboldspillere hedder Gareth Bale - han kommer fra Wales men hans klub er spanske Real Madrid. Læs om Gareth Bales særlige styrker og om hans vej fra talentfuld ung spiller til én af verdens allerdyreste og -bedste. Især for jer mellem 8 og 11 år, som er vilde med fodbold

Beskrivelse

Historien om Gareth Bale fortælles ved hjælp af korte tekster, uddybende fakta-bokse og store fotos i farver. Bogen beskriver Bales vej fra walisisk fodbold over den engelske storklub Tottenham til verdens måske allerbedste klub, Real Madrid. Vi hører om hans karriere på landsholdet, om hans store forbillede, Ryan Giggs, om hans særlige talenter, om hans venskab med Ronaldo - og lidt om hans privatliv. Bogen er en del af serien: "Jeg læser". Sværhedsgrad: Lix 21

Vurdering

En enkel, klar og velskrevet fagbog om én af nutidens helt store fodboldspillere, som i kraft af sin noget mere stilfærdige facon, nok lever et noget mere ukendt liv, end så mange andre af tidens store stjerner. Bogen rummer mange oplysninger, og selvom sproget ikke er helt let, så er forklaringerne gode og tekstmængden kort, hvilket mange begynderlæsere vil sætte pris på

Andre bøger om samme emne

Serien her rummer mange andre gode sportsbøger, som læseren sikkert vil synes er spændende. Herunder de to gode, lette fagbøger om Gareth Bales vigtigste klubber, nemlig: Tottenham og Real Madrid