Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Denne bog tager sin læser med på en rejse rundt i verden til de største og mest populære fodboldklubber. Lær mere om klubberne, deres stjerner gennem tiderne og deres mange store sejre. For fodboldglade drenge og piger fra 8 år

Beskrivelse

Bogen er en del af serien "Fagklub" og fortæller om fodboldverdenens største klubber og deres stjerner på og udenfor banen gennem tiderne. Der er ingen danske klubber med i bogen, men der fortælles om mange danske stjernespillere i de store udenlandske klubber. Til bogen findes der opgaver, som kan hentes på nettet

Vurdering

Det er en spændende bog for fodboldbegejstrede børn. Bogen formidler mange spændende fakta om klubberne og spillerne, den er flot sat op og indeholder mange flotte billeder

Andre bøger om samme emne

Fagbøger om fodbold er meget populære, og der udgives derfor også virkelig mange lette bøger om både fodbold, klubberne og de store stjerner. Vil man læse mere, er det derfor let at finde bøger om lige præcis den klub eller spiller, man vil vide mere om. Det kunne være titler som Liverpool og De største fodboldlegender