Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Hede

Kort om bogen

I anledningen af sin 75 års fødselsdag, udgiver skuespiller Lisbet Lundquist sin selvbiografi over sin barndom, ungdom og tidlige karriere. For læsere af biografier om kendte danskere

Beskrivelse

Lisbet Lundquist fortæller om sit liv, fra den spæde barndom til den voksne Lisbet som er blevet mor. Lisbet fortæller om sin opvækst i 1940'erne, den første kærlighed, og hvordan hun blev "opdaget" som model, hvilket førte til en karriere i teater-, tv- og filmbranchen. Lisbet fortæller også om sine mange berømte bekendtskaber, sine mænd, og sin karriere. Indeholder fotos. Lisbet Lundquist har tidligere udgivet Dovne piger syer med lang tråd som er hendes barndomserindringer. Hun har også udgivet antologien Mit øre klør, og romanen Min mand sidder på taget og synger

Vurdering

Bogen består af en masse sjove, søde og ærlige anekdoter, der til dels fremstår kronologisk. Til tider springer anekdoterne frem eller tilbage i tiden, hvilket giver indtrykket af en form for stream of consciousness, som dog passer godt ind i den samlede fortælling. Dertil giver bogen også et tidsbillede af Danmark, og et indblik i den danske berømthedskreds

Andre bøger om samme emne

Portrætbogen Dirch Passer, handler om en af Lundquists kollegaer. Derudover findes der andre biografier om kvindelige danske skuespillerinder, bl.a. Malene, Ghita og Helle Virkner