Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Højtlæsningsbog for børn på 5-7 år om børnene Åse og Åge der bliver gode venner med en ånd fra en oliekande, Mujo

Beskrivelse

Åse halter lidt, ikke meget, men nok. Hun plages og mobbes jævnligt af Sture og hans kumpaner, og Åse og Åge som er gode venner ønsker jævnligt at det kunne stoppe. De er tit på baneskråningen ved Skrotten, og Åge håber at næste tog kunne være ønsketoget, det der bliver kørt af hans far. Åse og Åge finder en dag en lille rusten oliekande med tud. Fra kandens indre kommer lyde og en arrig stemme fra en usynlig ånd. Åse og Åge kan se Mujo, som han hedder. Mujo er en genert, gnaven ånd, som siger, at det gør ham ufri, at alle forventer at ånder fra oliekander opfylder ønsker på kommando. Ulf Stark døde i 2017, og dette blev hans sidste bog. Han kendes for mange titler på dansk, fx Varulvedrengen. Illustrator Per Gustavsson har fx udgivet Badebaljen

Vurdering

Det er en underfundig og dejlig historie om to børns venskab og fantasi midt i hverdagens længsler og problemer, et moderne eventyr. Bogens illustrationer i farver løfter og understreger historiens varme humor

Andre bøger om samme emne

Historien har hentet inspiration fra historien om "Aladdin" i forhold til ånden i oliekanden/lampen og at have ønsker. Historiens tone ligner mange danske børnebøger, som fx dem af Kim Fupz Aakeson og Ole Lund Kirkegård, og fx Knud & Knud af Niels Lund