Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Politisk biografi om den tidligere borgmester i København, Urban Hansen (1908-1986) der bl.a. stod bag Urbanplanen. Til interesserede i markante politikere i Danmark

Beskrivelse

Mange tror fejlagtigt at navnet på bebyggelsen Urbanplanen på Amager henviser til at det er "urbant", altså bymæssigt byggeri. Navnet henviser i stedet til manden bag byggeriet, Urban Hansen. I denne bog af Iben Bjørnsson får vi historien om hvordan Urban Hansen arbejde sig op gennem rækkerne i Socialdemokratiet i København, for til sidst at ende som overborgmester. Bogen følger Urban Hansens unge år frem til 1956. Han bliver overborgmester i 1962. Forfatteren håber på at skrive bind 2 om borgmestertiden. Fokus er på Urban Hansens politiske arbejde, og hans privatliv berøres kun sjældent, biografien starter derfor først rigtigt da Urban Hansen bliver politisk aktiv i sin ungdom. Bogen indeholder billeder

Vurdering

Bjørnsson giver et grundigt og velresearchet portræt af Urban Hansen. Det er vigtigt at bemærke at det er en politisk biografi, så derfor er der en del vægt på de politisk tekniske og politisk organisatoriske aspekter af Urban Hansens liv, så den kræver at man har en vis indsigt i både kommunal- og landspolitik

Andre bøger om samme emne

Der er ikke før skrevet biografier om Urban Hansen. Men man kan læse om dele af hans virke i AIC - Arbejderbevægelsens Informations Central, Arbejderkultur. [Bind 1] og Arbejderkultur. Bind 2