Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

"Vi skal ikke arbejde på at få vores børn til at vokse. Vi skal skabe de haver, hvori de kan blomstre." Fagbog om den nære tilknytning, der opstår mellem et barn og dets vigtigste omsorgspersoner. Bogen henvender sig både til fagpersonale og barnets nære relationer

Beskrivelse

Børn har brug for stærke relationer for at udvikle sig til et helt menneske. Barnets relationer skal hjælpe med at udfolde barnets evne til modenhed, ansvarlighed og evnen til at klare modgang. Tilknytningen til andre udvikler barnet som socialt væsen, der kan dele sine tanker og følelser, udvikle impulskontrol, tålmodighed og omtanke og tage hensyn til andre mennesker. Forskning peger på, at førskoleperioden er absolut afgørende i udviklingen af barnets relationskompetencer og at børns leg er en meget vigtig faktor i denne udvikling. Legen gør det muligt for børn at udtrykke sig på trods af deres manglende ord, legen fremmer udviklingen og gør børnene mindre afhængige af de voksne og åbner for deres trang til at erobre, opdage og forstå deres verden. Forskningen er baseret på den canadiske psykolog Dr. Gordon Neufelds tilknytningsteori

Vurdering

En gennemarbejdet og grundig bog til småbørnsforældre, som forbinder neurovidenskab og forskning med små børns tilknytning og leg. Bogen er let at gå til, med mange cases og opmærksomhedspunkter

Andre bøger om samme emne

Minder en del om Kærlighed er ikke nok. Det hele barn fokuserer mest på motorik og sanser