Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

De to piger Trixi og Lux vil hjælpe Tele-Tommy, som er bortført af grønne dæmoner. Grotesk og letlæst humoristisk gyser for børn og unge på 10-14 år

Beskrivelse

Trixi og Lux ser videoer på skærmen en regnvejrsdag, da Tele-Tommys program begynder. Grønne dæmoner bortfører Tele-Tommy til et andet sted hvor skærme og computere ikke findes. De to søstre Trixi og Lux vil hjælpe deres ven, Tele-Tommy. De spørger deres far, som kender til sort magi, monstre og dæmoner. Først er han lidt tilbageholdende, men han ender med at hjælpe med det endelige opgør med dæmonerne, som foregår henne i skolen. Forfatter og illustrator har udgivet en del bøger for børn og unge, som fx N3XUS og Ligbål

Vurdering

Humor og lette gys i en overdreven, absurd ramme præger denne letlæste historie. Hverdagen og fx skolen, som vi kender, kan genkendes, men er her tvistet og bliver nærmest vendt helt på hovedet og overdrevet. Illustrationerne er sort/hvide stregtegninger. Nogle fungerer understøttende for fortællingen, mens andre er symbolske som pyntende vignetter

Andre bøger om samme emne

Første bog i serien om Trixi og Lux er Jagten på den gule dæmon, og de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen er lidt i familie med "Monsterjagten" og "Koldt blod"