Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

En forkommen og forvirret mand med hukommelsestab dukker op på en strand. En nygift mand forsvinder fra sin ukrainske kone i London. Hvad kan på nogen måde forbinde to så forskellige historier? En underholdende og spændende pageturner. Henvender sig især til kvindelige læsere

Beskrivelse

Romanen er komponeret over tre fortællespor: to nutidige fra East Yorkshire og London og en række flashbacks, der går ca. 25 år tilbage til en sommerferie. Den kunstneriske alenemor Alice bor i et hus ved havet. Hun lader den forkomne jævnaldrende Frank bo i sit havehus, for det viser sig at manden lider af hukommelsestab og ikke aner, hvordan og hvorfor han har opsøgt denne fjerntliggende plet. Samtidig sidder den unge nygifte Lily i London og venter på sin ægtemand, som ikke er kommet hjem til sædvanlig tid. Omkring disse tre hovedpersoner flettes psykologisk spænding, der har sin rod 25 år tidligere - og tilsættes en kærlighedshistorie

Vurdering

Man kan ikke undgå at blive grebet af fortællingen helt fra start, hvor den lægger ud med Alice og Frank i centrum. De er henholdsvis en bohemeagtig og en gådefuld karakter, som sammen med den ukrainske Lily og hendes forsvundne ægtemand er gode drivere for en fortælling med gedigen psykologisk spænding. Rigtig god og velskrevet pageturner

Andre bøger om samme emne

På omslaget anbefales den til læsere af Liane Moriarty og Claire Mackintosh. Det er et godt bud, for de to forfattere kan også skabe psykologiske thrillereHuset vi voksede op i