Lektørudtalelse

Forfatter: Charlotte Jakobsen

Kort om bogen

Tom Lander er en kikset teenager der går i gymnasiet i en lille svensk by. Han stammer og han går i klasse med en plageånd, der har fulgt ham siden folkeskolen. Alt ændrer sig dog, da det viser sig at Tom er mere end blot en svensk teenager. Til unge og voksne læsere af fantasy og spændingsromaner

Beskrivelse

Tom Landers forældre er døde og han bor hos sin fordrukne faster Eva-Lena. Det er ikke fedt at være Tom. Når han ikke pines ved at gå i gymnasiet, hvor han bliver mobbet og chikaneret, dagdrømmer han sig væk. Væk fra Eva-Lena, de andre plageånder og det mørke Sverige. Alt ændres da han møder Emely. Hun fortæller ham at han har sovet længe, at det er nu han må vågne, at de har mødtes før i et tidligere liv. Han er ligesom Emely en reinkarnation. Tom har betydning og for sig selv ukendte sider og kræfter, han må opdage og genopdage. Men onde kræfter i form af Alexi, har også opdaget Tom

Vurdering

Velskrevet og fængende urban fantasy, der hurtigt inddrager læseren i det fængslende univers der drager paralleller på kryds og på tværs frem og tilbage i tiden, mens dramaet udspiller sig og intensiveres. Er oversat fra svensk og har høstet stor ros i sit hjemland

Andre bøger om samme emne

Minder om både "Beautiful creatures" af Kami Garcia, hvor Beautiful creatures - stormvind er bind 1 og om "Sjælevandrer- serien" af Charlotte Fischer, hvor Diali er bind 1