Lektørudtalelse

Forfatter: Bo Knudsen

Kort om bogen

Bog nummer tre i serien "Milo & Tråd" om drengene Milo og Tråd og den geniale opfinder Karl Kold. For de 8-12-årige, især drenge, der vil underholdes af en skør og sjov bog

Beskrivelse

I første bog Doktor Kolds testamente blev opfinderen Karl Kold tøet op efter 40 års nedfrysning. Her i tredje bog er han i gang med nye opfindelser, og den sidste nye er eventyrspejlet. Med spejlet er det muligt at komme ind i alle eventyr. Men desværre kan eventyrfigurerne også hoppe den anden vej, ind i vores verden, og det gør både Robin Hood, Askepot, og heksen og dværgene fra eventyret om Snehvide

Vurdering

Første bog, hvor vi fik præsenteret personerne, var sjov og underholdende. Toeren var lidt mere tam. Men nu er vi tilbage på sporet, så vi får en sjov og letlæst historie, hvor humoren er af den rablende, skøre slags. Og heldigvis spiller Karl Kolds onde, klamme bror, Jack Kold, og bøllerne Gekko og de enæggede igen en mere fremtrædende rolle

Andre bøger om samme emne

Minder meget om Jagten på den talende hund, som forfatteren skrev sammen med Morten Dürr. Lignende serier er fx Dennis Jürgensens Balladen om den forsvundne mumie og Henrik Einspors Ali Zongo. Bog 1