Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

Underspillet, præcis, morsom og indimellem ædende ond novellesamling om vi ufuldkomne mennesker, vore længsler og vore mærkværdige relationer til hinanden. For alle - ung som gammel, mand som kvinde

Beskrivelse

Novellesamling indeholdende 14 noveller. 7 med mandlig og 7 med kvindelig fortæller/hovedperson. Forfatteren har selv udtalt at "bogen handler om at være stedsligt forskudt, og at være forskudt fra sine længsler og behov. Om det indædte, grumme og skævvredne, der findes midt i vores såkaldte normalitet". Dorthe Nors er uddannet cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie og fik sit internationale gennembrud med novellesamlingen Kantslag. Forfatterskabet er tildelt et utal af nationale og internationale priser, og i 2017 var Spejl, skulder, blink finalist til Man Booker International. To af denne bogs noveller, "Solens hunde" og "Kummefryseren", har været publiceret i New York Times

Vurdering

Her er dansk novellekunst når det er bedst. En perlerække af noveller med den kulsorte perle "Ad små asfalterede stier "som denne lektørs favorit. Tilsyneladende hverdagshistorier men med nordic noir twist. Ganske enkelt verdensklasse

Andre bøger om samme emne

Fra den helt store udenlandske scene er vi ved at være i kategori med Ligesom livet af Loorie Moore, fra Skandinavien Knuder som dog har mere magisk realisme og fra den hjemlige mindelser om nogle af Aidts noveller