Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Tredje del af den spændende serie om elvertvillingerne Maise og Ravna. Hvor er deres mor? Og kan de stole på Maises syn? Det syn, hvor hun så Tjørn slå Ravna ihjel. Romantik og drama i en dark fantasyserie for de 10 til 14-årige

Beskrivelse

Det spidser til for tvillingepigerne, som bor undercover hos deres mors veninde sammen med den unge mare Agnes. Deres mor er sporløst forsvundet, og Maise er overbevist om, at drengen Tjørn vil slå Ravna ihjel, og at hans far vil dræbe deres mor. Men de er også nødt til at agere i en normal verden uden at blive for tætte med andre unge. Drengene i klassen for eksempel. Det er slet ikke let, når de drages af de to piger som en flue af et stykke sukker. Selvom elverpiger har særlige evner til at klare den slags, er det bestemt ikke ufarligt

Vurdering

En spændende fortsættelse i en god paranormal serie med en overkommelig længde og et tilpas mix af drama, fantasy og helt almindeligt dansk teenageliv med skole og småforelskelser. Dog, hvis der er noget, der er forbudt for elverpiger, så er det netop forelskelser, og den konflikt er med til at øge spændingen i bogen

Andre bøger om samme emne

Miljø og temaer minder om forfatterens serie Elverskud - skæbnedans, som er for de lidt ældre. Havets tåre og Mærkelige Mynthe er to andre serier for samme aldersgruppe med en blanding af hverdagsliv og overnaturlige temaer