Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Klassisk western af den bedste slags som vi ikke får mange af på dansk. For alle, der elsker en god western fra den øverste hylde

Beskrivelse

En ny, men klassisk episk fortælling, som man kender dem fra de rå westernfilm. Udgangspunktet er Mexico under revolutionstiden o. 1900. Her møder vi Texas-rangeren, den tidligere officer i den amerikanske hær, Hackberry Holland midt i et opgør, hvor fire mexicanere bliver dræbt. Huckberry jages, fordi han muligvis har Den Hellige Gral i sin besiddelse, som flere kæmpende grupper vil have fat i. Hackberrys forsvundne søn, Ishmael, også officer kæmpende i Europa, leder både faren og andre efter. Intriger og handlingstråde i de ikoniske omgivelser bevæger sig videre op i San Antonios saloons og bordeller. Her huserer stærke kvinder i bordellerne, bl.a. den danske Ruby Dansen, mor til Hackberrys søn. Handlingen peger frem mod et moderne Amerika. James Lee Burke står bag en række populære sydstatskrimier fra 1980'erne

Vurdering

JLB synes på hjemmebane genremæssigt og geografisk også i denne western-kontekst. Kulørte, men troværdige person- og miljøbeskrivelser og et fabulerende sprog bærer bogen flot igennem de indimellem uigennemskuelige handlingstråde i en lang, god fortælling

Andre bøger om samme emne

De senere år er udkommet de gode True grit og Shane - den tavse rytter. Begge filmatiserede med succes og begge om ensomme handlekraftige mænd uden fortid, der hjælper de svage