Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Romantisk og dramatisk roman om familiehemmeligheder, kærlighed og spøgelser. Afdøde Caitlin vil ikke forlade sin mand og to børn og bliver vanvittigt jaloux, da manden bliver forelsket i en anden kvinde. For alle læsere som holder af romantiske romaner

Beskrivelse

I Connemara i Irland dør den blændende smukke Caitlin i en mystisk brand i et fyrtårn. Som spøgelse, nægter hun at forlade sin mand Conor, og deres to små børn Ida og Finbar. Uden at de er klar over det, lever hendes sjæl side om side med dem i mange år. Conor er meget tynget af sorg og smerte, men da den ukendte kvinde, Ellen Trawton, pludselig ankommer til Connemara, bliver hun og Conor hovedkulds forelsket i hinanden. Ellen er stukket af hjemmefra, fra sin forlovede og en dominerende mor, og opsøger moderens søster, Peg. Men hemmeligheder og knuste hjerter omgiver Connemara, og snart bliver Caitlins sjæl sort af jalousi, og hun vil for enhver pris sætte en stopper for Conors og Ellens forelskelse

Vurdering

Smuk og fængslende roman, hvor underholdningen er helt i top. En rigtig pageturner, som man simpelthen ikke kan lægge fra sig igen. Romanen er proppet med dystre hemmeligheder, kærlighed, begær og romantik. En rigtig underholdende læseoplevelse

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse et anden romantisk familiedrama om dunkle hemmeligheder i fortiden, kærlighed og knuste hjerter, så kan romanen Øens hemmeligheder af Kimberley Freeman anbefales