Lektørudtalelse

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Kort om bogen

En filosofisk og intellektuel bog indeholdende 12 leveregler med mange referencer til naturvidenskaben, de gamle filosoffer, verdenslitteraturen og forfatterens egne erfaringer. For belæste og filosofisk anlagte voksne

Beskrivelse

Forfatteren er psykologiprofessor. Han redegør grundigt for de filosofiske teorier og naturvidenskabelige fænomener, der underbygger de 12 levereglerne og hvorfor det er hensigtsmæssigt for os at følge dem. Bogens budskab er, at forståelsen og efterlevelsen af reglerne kan afhjælpe angst, depression, stress og følelser af at livet er meningsløst

Vurdering

Bogens forside og titel minder om en letlæst populærvidenskabelig selvhjælpsbog, men dens omfang og videnskabelige sprog giver det modsatte indtryk. Den går virkelig i dybden med hver leveregel, og jeg synes det bliver lidt i overkanten og af og til en smule søgt, fx når forfatteren bruger 30-40 sider på at sammenligne menneskers tendens til rangorden med hummernes

Andre bøger om samme emne

 De fire leveregler, Skru op for livet og Kunsten at være lykkelig beskæftiger sig alle, i større eller mindre grad, med ældre visdom omskrevet til leveregler for det moderne menneske. Ingen af dem dog lige så omfattende som denne bog