Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

En grundig gennemgang af demokratiets historie munder ud i en advarsel om, at demokratiets dage måske er talte. For alle, der interesserer sig for samfundsforhold

Beskrivelse

Forfatteren er museumsmand og tidligere højskoleforstander. Han er desuden en flittig foredragsholder og har tidligere udgivet tre historiske bøger. Bogen her giver definitionen på demokrati og følger dets udvikling fra de antikke græske bystater til vore dage. En af bogens hovedpointer er, at demokratiet måske har overlevet sig selv og er blevet til et teknokratstyre, og at det måske er nødvendigt opfinde en helt ny styreform som fx vilkårlig udtrækning af 499 tilfældige mennesker, der som borgerligt ombud skulle styre staten i en femårs-periode

Vurdering

Det er en meget skarp, kritisk og vidende bog, der meget velunderbygget og velskrevet lægger op til en meget nødvendig debat

Andre bøger om samme emne

Der er på det seneste udgivet en del debatbøger om demokratiet, fx Folkestyret i arbejde, Hvordan forvrænger populismen demokratiet? og Sådan ender demokratiet