Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Peter Sagan er født i 1990 og han er en af verdens bedste cykelryttere. Og er som den eneste nogensinde tre gange verdensmester! Her kan cykelsportsinteresserede læse om hans liv og hans verden som professionel cykelrytter

Beskrivelse

Biografien er i tre dele. Første del hedder Richmond fordi det er i Richmond , USA, Sagan i 2015 for første gang bliver verdensmester. Sagan fortæller med anekdoter om sin barndom, opvækst og tidlige karriere. Her er fx historien om da han som dreng i Slovakiet vinder løb på sin søsters cykel. Som Sagan selv skriver om sejrsvilje: "For jeg vandt, og jeg kunne lide det." Han kom som juniorrytter til test og som 19-årig er Sagan fuldtidsprofessionel. Sagan fortæller også om sin kærlighed til sit hjemland Slovakiet. Anden del hedder Doha. Det er nemlig i Qatars hovedstad at Sagan i 2016 vinder sin andet verdensmesterskab i træk. Sagan fortæller bl.a. om sit holdskifte som 24-årig til Tinkov-holdet. Han fortæller både om at beundre den hurtigtænkende dynamiske Tinkov, men også om uenighederne med Tinkov. I samme del fortæller Sagan om sit samarbejde med Bjarne Riis. Tredje del hedder Bergen. Og det er i Norge, at Sagan i 2017 bliver verdensmester for tredje og foreløbigt sidste gang

Vurdering

Sagan fortæller med humor og alvor om livet som professionel cykelrytter på topplan

Andre bøger om samme emne

Der findes ikke andre bøger om Sagan, men om en dansk cykelstjerne findes fx Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje om Jakob Fuglsang