Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Læs her bandelederen Nedim Yasars personlige historie. Læs om et liv på kanten og en noget speciel hverdag med hurtige biler, salg af stoffer og andre lyssky forretninger. Læs også om at vende sit tidligere liv ryggen og om at på at starte på en frisk. For dem der gerne læser danske kriminalbiografier

Beskrivelse

Scenen sættes i slut halvfemsernes Ballerup hvor Nedim startede sin kriminelle løbebane. Herefter fortæller han om hvordan han langsomt men sikkert steg i graderne i det kriminelle hierarki for at til sidst blive lokal boss. Læseren indvies også i Nedims mere private forhold, hvor man blandt andet hører om familie og venner samt overvejelserne i forbindelse med Exit-programmet. Slutteligt er læseren med i hele processen omkring hans exit fra bandelivet og hans tilbagevenden til en normal hverdag med job og studier

Vurdering

Der har godt nok været knald på i Nedims liv. Læseren kommer med på en tur ud over det sædvanlige. Bogen er spændende og medrivende, og som læser må man lige læse den næste side inden man kan lægge den fra sig. Sproget der benyttes er flydende og velskrevet, og man fornemmer virkelig Nedims sindsstemning bogen igennem. Jeg har nu brugt nogle timer i selskab med Nedim Yasar, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet, nærmere klogere

Andre bøger om samme emne

Andre banderelaterede biografier er fx Exit Sandberg og Fra broderskab til mønsterbrud