Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Om den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Giffords kamp for at nå til tops i amerikansk toppolitik. Bogen kan læses af alle med interesse for amerikansk politik og ambassadørarbejde

Beskrivelse

Bogen følger den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, fra perioden omkring det amerikanske præsidentvalg i 2016. Herefter er han nødsaget til at forlade sit job som ambassadør. I protest over Trumps valgsejr, rejser Gifford tilbage til USA, hvor han forsøger at komme helt til tops i amerikansk politik. Vi følger hans hårde kampagne frem til primærvalget i 2018, hvor han dog taber. Han fortæller om filosofien, der skal føre ham til tops: Ud blandt folket, så man får føling med sin valgkreds. Undervejs er der plads til Giffords tanker om Danmark, der har givet ham nogle værdier med hjem til USA. Værdier, som han forsøger at overføre til det splittede USA, men det viser sig at være sværere end først antaget

Vurdering

Gifford er uhyre populær i Danmark og har markeret sig mere end ambassadører normalt gør. Bogen giver et portræt af en mand, der kæmper en indædt kamp for at vende det politisk splittede USA. En mand, der samtidig nærer stor kærlighed til Danmark og det danske folk

Andre bøger om samme emne

Om Gifford er tidligere udgivet Ambassadøren, der er et portræt af hans tid som amerikansk ambassadør i Danmark