Lektørudtalelse

Forfatter: Sisse Damgaard Boll

Kort om bogen

Betty og Amy er veninder, men en snap, som bliver sendt rundt i klassen og på skolen, vækker deres vrede og sætter deres venskab på prøve. En bog som handler om venskab, mobning, sammenhold og mod. Bogen er på engelsk og kan læses fra ca. 5. klasse

Beskrivelse

To drenge fra Betty og Amys klasse laver en liste, hvor nogle af pigerne fra klassens navne er på. Amys navn er der flere gange. Bettys navn er der slet ikke. De to piger beslutter sig for at gå til modangreb. Kampen mod drengene ender dog med at splitte de to veninder, da det kræver, at man tør gå mod strømmen og være sig selv. Bogen er en del af serien "Hip. English", der er skrevet til unge i alderen 13-15 år, som har svært ved at læse. Bogen har en indholdsfortegnelse og er delt ind i 11 korte kapitler med overskrifter. Desuden findes der ordliste til bogen på forlagets hjemmeside

Vurdering

En spændende bog med et aktuelt og alderssvarende indhold. Den er let at læse, da teksten er skrevet med korte sætninger og i et enkelt sprog

Andre bøger om samme emne

Fra samme serie kan man læse bogen Snow, som også handler om et venskab mellem to piger med forskellige baggrunde