Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Majgaard Jensen

Kort om bogen

Spændende brevveksling mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung. For litteratur- og historieinteresserede

Beskrivelse

Astrid Lindgren, 1907-2002, og Louise Hartung, 1905-1965, skrev sammen, fra de traf hinanden i 1953 til Louise Hartungs død i 1965. Hun var ansat i Hauptjugendamt i Berlin, hvor hun bl.a. arbejdede med at skaffe god litteratur til tyske børn i efterkrigstiden, etablere læseklubber, arrangere højtlæsning og forfatterbesøg. De to kvinder blev nære venner og førte i 11 år en samtale gennem ca. 600 breve. Jette Glargaard, f. 1958, og Jens Andersen, f. 1955, har samlet, redigeret og udgivet brevene

Vurdering

Astrid Lindgrens breve fortæller om, hvad hun skriver på, om det stadige behov for alenetid til refleksion og ro til at skrive og om dagligdagens familieliv med sorger og glæder. Fra Berlin skriver Louise Hartung erindringsglimt fra krigens tid, om Sovjets invasion af Berlin, om arbejdet efter krigen med at "afnazificere" de tyske børn, bl.a. gennem god litteratur. Samtidig hører vi om Louises heftige forelskelse i Astrid. Det er spændende læsning, især er Louises breve små essays af høj kvalitet, gennemarbejdede, tankevækkende og med interessante vinkler på tysk historie. Imponerende arbejde af de to redaktører

Andre bøger om samme emne

Samme format og flotte layout som Jens Andersens Denne dag, et liv og Lindgrens Krigsdagbøger 1939-1945

undefinedKrigsdagbøger 1939-1945