Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Timmy beslutter sig for at holde op med at være privatdetektiv, men det ser ud til at mysterierne flokkes om ham for at blive opklaret. For dem der har læst de foregående bind om "Timmy Taber"

Beskrivelse

Dette er 7. bind i serien "Timmy Taber". Timmys liv er så kompliceret som det plejer at være. Han har fået et tegn fra guderne om, at han skal stoppe med at være privatdetektiv, hans lærer har besluttet, at han skal skrive manuskript til den film de skal lave i klassen, hans isbjørn vil finde sin familie og så er hans far flyttet til byen - alt sammen meget kompliceret, men dog ingen sag for verdens "bedste" detektiv. Bogen er som tidligere illustreret af forfatteren selv

Vurdering

Det er endnu et godt og meget morsomt bind i serien, som holder den sædvanlige gode kvalitet. Her får Timmy (måske) et bedre forhold til sin far, kommer (muligvis) på talefod med sin ærkefjende, bliver (næsten) kæreste med Tilde og får (sandsynligvis) hjulpet sin isbjørn med en familiesammenføring. Det er en fantastisk serie

Andre bøger om samme emne

For dem der kan lide Wimpy Kid. [Bind] 1 og Karmaboy - kometen og den onde numsekløe