Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Har du mod på en litterær klassiker? Grib denne fremragende mundrette nye udgave af James Joyces mastodont af en bog. Kom med til Dublin 16. juni 1904 og følg Leopold Bloom og hans utro hustru

Beskrivelse

Romanens mere end 1000 sider strækker sig over kun en dag. Vi følger annonceagenten Leopold Bloom på vej hjem til Molly. Handlingen er i 3 dele, 18 kapitler uden overskrifter. Hovedpersonen Leopold beskrives bl.a. sådan: "Han holdt af tyk kråsesuppe, kallun med nøddesmag, et fyldt ristet hjerte, stegt lever vendt i rasp, stegt torskerogn." Over de sidste 100 sider, som kun tæller 8 punktummer, lader Molly bevidstheden strømme: "først lagde jeg armene om ham ja og trak ham ned til mig så han kunne mærke mine bryster hvor de duftede ja og hans hjerte bankede vildt ja sagde jeg ja jeg vil Ja." Denne udgave har ca. 3000 fodnoter om fx klassisk græsk litteratur, gællisk folkemusik, katolske helgener og datidens avisskandaler. Der er fotocollager af Helle Frøsig. James Joyce (1882-1941) er anerkendt som en af de genreskabende og mest betydende forfattere i det 20. århundrede

Vurdering

Det kræver stadig god tid og dedikation at læse Joyce, men denne nye flotte udgave, med læsefremmende fodnoter og spændende fotocollager, er det bedste og mest tilgængelige bud

Andre bøger om samme emne

En anden også tidsvarende oversættelse er Ulysses (Ved Karsten Sand Iversen). Joyce er sammen med fx Virginia Woolf og William Faulkner udtryk for den litterære genre "Stream of consciousness"