Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Danskeren William Knudsen var arbejdsdreng, fattig immigrant og cykelsmed. Han blev Henry Fords højre hånd og den 7. højst betalte direktør i USA som leder af General Motors. Og så gjorde Præsident Roosewelt ham til trestjernet general for hans uvurderlige indsats i 2. verdenskrig. Til læsere af store biografiske fortællinger

Beskrivelse

William S. Knudsen tog til USA i år 1900 med 30 kr på lommen. Hans utrolige karriere begynder på en cykelfabrik og ender i bilindustrien, hvor Knudsens enestående talent for produktions- og personaleledelse, mennesker og maskiner, viser sig. I disse år gik automobilen fra at være et luksusobjekt til massefremstilling, og i spidsen stod Henry Ford, som fik øje på Knudsens evner, ansatte ham og lod ham stige i graderne. Efter et jobskifte bliver han leder i General Motors, et af landets største firmaer, med 250.000 ansatte under sig. Knudsen fik også en afgørende betydning for krigsproduktionen under 2. verdenskrig. I USA er han hyldet for sin indsats, i Danmark er historien næsten ukendt

Vurdering

Elementært spændende biografi, der vil ramme en stor målgruppe. Udover Knudsens historie, der i sig selv er fascinerende, formidler Sønnichsen en spændende USA-historie man vil sluge, som var det en god roman

Andre bøger om samme emne

Også værd at læse er Big Bill der i udstyr og indhold er meget lig Sønnichsens, dog mere detaljeret. William S. Knudsen fra 1945 var en samtidig biografi. Knudsens liv er tillige beskrevet i Ole Sønnichsens Rejsen til Amerika. [Bind] 2