Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Klara skal holde fødselsdag, og selvfølgelig skal Karl med. Karl glæder sig også, og han vil give Klara verdens bedste gave. Det er bare ikke så let, når man næsten ingen penge har. Hvad mon Karl finder på? God bog til dig mellem 7 og 9 år - også god til højtlæsning

Beskrivelse

Ny bog om "Karl & Klara" i serien "Læs Løs". Denne gang skal Klara holde fødselsdag for sine venner, og da det er regnvejr, bliver familien nødt til at holde fødselsdagen indendørs - også selvom der ikke er ret meget plads. Fødselsdagen bliver ret vild, og Klaras far og mor er ikke helt tilfredse med det hele. Karl gør sig meget umage med ikke at lave ballade - og til sidst bliver det ham, som får dagen til at ende godt

Vurdering

Endnu en virkelig god bog om vennerne Karl og Klara. Karl har det bestemt ikke altid let, han er ret vild i det - og ting har det med at gå galt omkring ham. Men ikke denne gang, for Karl har fået bedre styr på sig selv. Tankevækkende at opleve, hvordan en dreng med udfordringer samtidig kan rumme så megen varme, omtanke og frodig fantasi som Karl. Skøn historie med skønne billeder til

Andre bøger om samme emne

Læs også Hajer og havfruer, Dyk så, Karl! og Vatdyr og kuglelyn. Eller Katrine Marie Guldagers bøger om Frøken Ignora, Georg og Peter Prik, som også handler om store og lidt farlige følelser