Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Noveller om almindelige menneskers relationer og de situationer, der præger ens liv. Novellerne appellerer bredt til novellelæsere, folkeskolens ældre klasser og gymnasiet

Beskrivelse

I en novelle kan ægtemanden ikke finde ud af hvem og hvorfor nogen gentagende gange smadrer forlygten på familiens bil. Tingenes rette sammenhæng er mildest talt overraskende. I en anden novelle viser nogle tilforladelige drengestreger sig at have alvorlige konsekvenser for den ene af to drenges videre liv. I en tredje novelle indleder en nytilflyttet lærer et seksuelt forhold til en elevs mor og må sande at "skik følge eller land fly" gælder i det lille lokalsamfund. De 11 novellers fortællere børn, unge og voksne og der er ikke nogen gennemgående tematik. Ofte kredser novellerne om en skelsættende situation eller personlig relation, som viser sig betydningsfuld for personens liv. Henrik Jessen har tidligere udgivet Aften på Kalvebod Brygge

Vurdering

Fine noveller, som appellerer bredt med sit sprog og tematikker, som er lette at relatere til. HJ har et godt blik for såvel de store linjer, der tegner et menneskes liv og de skelsættende begivenheder, som udadtil synes tilforladelige, men som påvirker personernes liv i væsentlig grad. Forsiden er anonym og bogen kræver aktiv formidling

Andre bøger om samme emne

Noveller omkring relationer og punktnedslag i skelsættende begivenheder er ikke ualmindeligt indenfor genren, fx Der hænger en jakke i entreen eller Hjulspind