Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Første bog på dansk, der giver et samlet blik på menneskets biokulturelle historie i et tværvidenskabeligt perspektiv ud fra arkæologi, biologi, geologi, samfundsvidenskab, religionsvidenskab, lingvistik m.m. For voksne med interesse i forskning og videnskab

Beskrivelse

Fagbog bestående af 17 videnskabelige artikler. Bogen er skrevet af forskere fra AU ud fra et tværfagligt undervisningsforløb om evolutionsteoriens bidrag til de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier. Den indeholder redaktionelt forord, indledning og efterskrift. Artiklerne er bygget ens op med forskerpræsentation og litteraturliste efter hver artikel. Bogen indledes med en kort gennemgang af menneskets evolutionshistorie, som danner grundlaget for artiklernes udgangspunkt; At mennesket ikke er hævet over naturen, men at biologi, menneskelig kultur og adfærd hænger sammen

Vurdering

Videnskabelig udgivelse skrevet, så læsere uden for fagområdet får et indblik i forskningen anno 2019. Forskerne skriver veloplagt og passioneret om alt fra evolution, musik, sex, skurke, sprog, fetichisme og meget mere. Bogens store fordel er det meget brede perspektiv og bidraget fra forskellige videnskaber. De enkelte artikler giver lyst til at fordybe sig mere i flere af emnerne

Andre bøger om samme emne

Flere af forskerne har også i andre udgivelser skrevet til læsere, der ikke er fagfolk fx Skurke og Sex