Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

En dag kom morderen Angel Allegria gående til familien Poloverdos hjem på Chiles sydligste spids, en verden af klipper, jord og vind. Kort efter var Paolo forældreløs. En betagende roman om kærlighed, skyld, svigt, soning og tilgivelse. Til unge og voksne læsere af gode latinamerikanske romaner

Beskrivelse

Angel nænner ikke at slå drengen ihjel, men beordrer ham til at lave suppe til sig. Angel flytter ind, og fatter en besynderlig ømhed for Paolo. Senere kommer den veluddannede Luis Secunda vandrende til huset, og også han flytter ind. De to mænd kappes om at være far for Paolo. En dag må de tre tage afsted for at finde nye husdyr og forsyninger, og rejsen bliver starten på en transformation for dem alle. Anne-Laure Bondoux (1971-) er en internationalt prisbelønnet forfatter

Vurdering

En smukt skrevet roman uden filter til en drengs følelsesliv og en morders smeltende hårdhed i mødet med ubetinget kærlighed og livets sårbarhed. Bogen er meget velegnet til studiekredse og til alle, der holder af romaner om menneskers overraskende indvirkning på hinanden. Også handlingen tager en overraskende vending

Andre bøger om samme emne

Anne-Laure Bondoux har også udgivet ungdomsbogen Miraklernes tid. Kan sammenlignes med Roberto Bolaño, som regnes for en af Latinamerikas bedste forfattere. På dansk har han senest udgivet Fjern stjerne