Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog med en kritisk tilgang til MeToo-bevægelsen beskrevet ud fra tre konkrete Me-Too-sager. Første samlede fremstilling af MeToo i Norden. For voksne med interesse for retssikkerhed, demokrati og kønskamp

Beskrivelse

Bog, der belyser og kritiserer MeToo-bevægelsen. Forfatteren analyserer tre MeToo-sager: Krænkelseskultur på Københavns Universitet, Det svenske akademis sammenbrud og Forfatterskolesagen. Efter de tre essays kommer en samlet konklusion. Bogens præmis er, at MeToo ikke bare vil kæmpe for ligestilling, men at den vil ændre den moderne demokratiske samfundsordning med puritansk nymoralisme og venstreorienteret autoritær ideologi, og at MeToo bringer retssikkerhed og civilisatoriske principper i fald

Vurdering

Bogen er meget velunderbygget i sin argumentation og selv om den er kritisk, er det en sober og saglig argumenterende kritik. Forfatteren erklærer sig allerede i bogens indledning kritisk over for MeToo. De tre sager bliver analyseret detaljeret og for den udefrakommende af og til med lidt indforståethed. Forfatteren er private venner med nogle af de implicerede, men hun er helt åben omkring sine relationer, så argumentationen er stadig troværdig

Andre bøger om samme emne

Forfatteren er selv meget inspireret af 12 regler for livet og Sexual personae. Sidstnævnte findes desværre ikke på dansk