Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog med 21 meget forskellige danskeres oplevelser med døden som pårørende, syg eller professionel. For voksne med interesse for døden personligt, sociologisk og/eller professionelt

Beskrivelse

Om dødens betydning for menneskelivet fortalt af 21 forskellige personer. Bogen indledes med et forord. Derefter følger otte afsnit, hvor de 21 bidragsydere er fordelt med to til tre personlige beretninger under hvert emne. Emnerne er: "At få sagt ordenligt farvel", "At give plads til både sorg og glæde", "At række ud efter andre", "At acceptere magtesløsheden", "At finde trøst i troen", "At leve en meningsfuld hverdag", "At elske mens man kan" og "Memento mori"

Vurdering

I en letlæst form bringes mange svære emner i forhold til død og sorg i spil. Bogen lader meget forskellige personligheder med mange fagligheder komme til orde, og dermed bliver emnet belyst fra forskellige vinkler på en interessant måde. Man behøver ikke læse bogen fra ende til anden, men kan fint læse udvalgte beretninger

Andre bøger om samme emne

Denne udgivelse er meget stærk og går i dybden med det at være efterladt efter et dødsfald: Døden - en overlevelsesguide. Sorg og kompliceret sorg nævnes også i bogen. Det behandles mere fyldestgørende i denne udgivelse: Det sørgende dyr