Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

Anden bog i den spændende fantasyserie "Påkalderen", til dig der godt kan lide fantasy med et gennemtænkt magisystem, fabeldyrslignende dæmoner, og en elementært spændende historie, der samtidig er kritisk over for racisme, krig og magtbegær. Fra 12 år

Beskrivelse

Den forældreløse Fletcher har siddet fængslet i et år, anklaget for mordforsøg på sin gamle barndomsfjende. Han føres for retten og bliver frikendt, blot for at blive anklaget for højforræderi. Magtfulde adelige vil have Fletcher dødsdømt, men han overlever, og han finder samtidig ud af sandheden om sin familie. Fletcher genforenes med sine venner fra Vocans Akademi, og de bliver sammen med flere andre elever sendt ind i junglen på en farlig mission for at stoppe orkernes produktion af en goblinhær. Bøgerne skal læses i rækkefølge

Vurdering

I denne bog udfolder plottet sig endnu mere med intriger og racespændinger, og vi hører mere om de forskellige dæmoner, magibrug og universets dyr, planter og forskellige racer. En fantasy-serie, der har det hele: Et gennemført univers, gode personkarakteristikker, samfundskritik og et virkelig spændende plot. Oversættelsen er desværre præget af for meget direkte oversættelse. Det overskygger dog ikke den meget spændende historie, der slutter med en cliffhanger

Andre bøger om samme emne

Serien er inspireret af "Ringenes Herre", Eventyret om ringen, og "Harry Potter", Harry Potter og De Vises Sten. Forholdet til dæmonerne minder om Spirit animals - påkaldelsen