Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Hvilke arbejdsopgaver har retsmedicinere og hvordan hjælper de fx politiet? For interesserede i retsmedicin samt kriminalsager fra virkelighedens verden

Beskrivelse

Da Hans Petter Hougen i 1969, 20 år gammel, finder ud af at det er medicin og ikke jura han vil læse, må han rejse til Spanien, da han ikke kan komme ind på medicinstudiet i Norge. Pga. uroligheder i Spanien rejser han efter et års tid videre til Danmark, hvor han viderefører studierne og han begynder efter endt uddannelse at forske og får derved kontakt til udlandet. Han uddanner sig til retsmediciner i Miami og bliver senere statsobducent. I de efterfølgende år rejser han meget rundt i verden og hjælper til i bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014. Forfatteren har tidligere medvirket i Efterforskerne og De 7 dødssynder

Vurdering

Fokus ligger på forfatterens karriere, og det er interessant at høre om, hvordan han klatrer op af karrierestigen, og ligeledes om de mange forskere og læger fra andre lande som han samarbejder med. En retsmediciners arbejde er meget alsidigt, og de mange anekdoter han kommer med er interessante og tankevækkende

Andre bøger om samme emne

 Liv og død og Til gavn for de levende giver også et indblik i retsmedicinerens arbejde