Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Debatbog der tager greb om krænkelsesdebatten og den identitetspolitik, der efterhånden fylder meget i medierne, for meget mener forfatterne til denne bog, der sætte lys på en polariseret medieskabt virkelighed. Til den samfundsinteresserede læser

Beskrivelse

En analyse af de mest gængse identitetspolitiske positioners historie og præmisser. Bogen ser kritisk på mærkesager omkring køn, feminisme, kulturel appropriation, multikulturalisme, race og sociale og kulturelle positioner. Forfatterne mener at billedet af en krænkelsesparat ungdom, er overdrevet og medieskabt og faktisk farlig, da måden vi taler om sagerne på, er polariserende og deler os op i et "os og dem". Bogen argumenterer for at flere kendte krænkelsessager fra medierne, er baseret på misinformation

Vurdering

Uhyre interessant og velskrevet bog om et aktuelt fænomen. Bogen er i høj grad vinklet som positiv overfor identitetspolitikkens argumenter, og meget kritisk over for fx Donald Trump, borgerlige debatører og antifeminismen. Bogen giver en virkelig god forståelse for de strukturer og misinformationer, der er på spil og pointerer, at vi må blive mere enige om, hvad vi er uenige om, og at man skal kunne kritisere uden, at det nødvendigvis bliver italesat som en krænkelse. Et velunderbygget og vigtigt indlæg i debatten

Andre bøger om samme emne

Vil man have en anden vinkling på nogle af emnerne kan 12 regler for livet eller Den nordiske MeToo-revolution 2018 - og dens omkostninger anbefales