Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Beskrivelse af de mekanismer, der ligger bag dannelsen af afhængighed og af meditationens gavnlige indflydelse som behandlingsform. Bogen henvender sig primært til de, der vil have en teoretisk forståelsesramme, og samtidig læse om en forskers liv og faglige udvikling

Beskrivelse

Med udgangspunkt i B.S. Skinners forskningsresultater i operant betingning og viden om belønningsbaserede indlæringsprocesser forklares hvordan afhængighed opstår, og forskellige former for afhængighed beskrives. Judson Brewer, psykiater og hjerneforsker, bruger mindfulness som redskab i sin terapi af afhængige klienter, og han forklarer dens gavnlige effekt ved at rette fuld opmærksomhed mod vanesløjfer. Vi kan lære at ride på bølgen af trangoplevelser ved at surfe på dem, siger han. Han fortæller om patientforløb, hjerneforskning, hans egne erfaringer med meditation, og henviser til videnskabelige data

Vurdering

Bogen giver en god indsigt i afhængighedens ulidelige vanesløjfer. Den argumenterer også overbevisende for brugen af mindfulness som behandlingsform og forskningsområde, dog uden at give konkrete anvisninger, bortset fra øvelsen benævnt "Rain", som kan anvendes når trangen bliver overvældende

Andre bøger om samme emne

 Fortryllet har en række tests og øvelser, der giver et billede af graden af afhængighed, samt beskriver metoder til afvænning. Afhængighed er en selvhjælpsbog, der byder på mange øvelser af meditativ karakter