Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Verdenshistorie fortalt gennem en mands liv og gerninger. En slægtsroman om en ung palæstinensisk mand, der rejser til Paris og senere tilbage til sit hjemland

Beskrivelse

Midhar Kamal rejser til Paris i tiden omkring 1. verdenskrig for at studere, og møder her en helt anden verden, end den han kender. Efter en forelskelse, der går i vasken, rejser han tilbage til Palæstina, hvor han bliver gift og oplever en turbulent tid i Palæstinas historie. Forrest i romanen findes personregister, bagerst kort historisk rids. Det er Isabella Hammads romandebut. Hun er Midhar Kamals tipoldebarn og er bosat i England

Vurdering

En lidt lang bog om et svært emne - Palæstinas historie ligger ikke først for i min hukommelse. Men den personlige fortælling som omdrejningspunkt for verdenshistorien er en effektiv måde at formidle historie på, og man føler sig klogere på den triste konflikt i landet, når man har læst bogen

Andre bøger om samme emne

Der findes en hel perlerække af romaner, der fortæller et lands historie gennem enkelte personer. Aktuel er Hua Yu med romanen Brødre, men der er fx også Antonio Pennacchis Mussolini-kanalen