Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Sjov og fjollet historie om en meget flot, ung grævling som fanges af nogle væmmelige typer, som vil tvinge den til at kæmpe mod farlige hunde. For dem der kan lide sjove historier. Kan bruges til højtlæsning fra ca. 5-6 år

Beskrivelse

Dette er historien om grævlingen Geo, som en dag kidnappes af nogle væmmelige mennesker, der vil tvinge ham til at deltage i hundekampe, og en gruppe ulykkelige lamaer, som snart vil blive lavet til tærter af den forfærdelige familie Suresen. Vi møder også den fantastisk Onkel Erling som er ven med mange dyr, og som er den eneste der kan finde på en plan, til at redde Geo Grævling og de ulykkelige lamaer. Bogen er i blødt bind, skrevet af A.L. Kennedy og illustreret af Gemma Correll

Vurdering

Det er en sjov og fjollet bog som vil virke godt til højtlæsning for de mindre børn, men også som selvlæsning til børn som godt kan lide dyr og lykkelige slutninger

Andre bøger om samme emne

Det er lidt samme form for humor som i bøger af David Walliams, fx Milliardærdrengen og Andy Griffiths, fxEn træhule på 13 etager